Bliv medlem

Bliv medlem:

 

Sæson 2017:

Tri-hold: For dig der gerne vil prøve noget helt nyt, er triatlon måske noget. Vi har fælles løbetræning hver mandag på løbeholdene, cykel og svømmetræning aftales på facebooksiden. Om vinteren har vi svømmetræning og spinning hver torsdag.

Gå-hold: Skal du starte på at motionere, eller har været skadet i et stykke tid, er Gå-holdet måske noget for dig. Vi starter langsomt op med omkring 15-20 min. gang de første par gange, herefter øges hastighed og distance langsomt fra gang til gang. 

Løbe-hold: Er du ny løber og gerne vil i gang med at løbetræne el. den mere erfaren som trænger til nye input til den daglige træning, så er det her måske klubben for dig.

Vi træner fast mandage kl. 17.15 hele året rundt - I sommerhalvåret også onsdag og torsdag - Se under træning i menuen

I sommerhalvåret træner vi efter 30 ugers løbeprogrammer på 5 forskellige hold - Fra helt nybegynder til maraton holdet.

Målet for alle holdene er vores eget "Sandflugtsløb" sidste lørdag i oktober.

Vi har lige nu 24 super engagerede løbetrænere, som alle har været på diverse løbetrænerkurser, klar til at motivere og give gode råd til træningen.

Henover året laver vi forskellige sociale arrangementer og tager til forskellige motionsløb sammen.

Klubbens motto er hentet fra "Løb med DGI" - Det skal være "SJOVT, SERIØST OG SOCIALT"

Er du frisk på at tage springet og få en masse god motion, er du velkommen til at dukke op til træning, tag en snak med en af trænerne ( dem i orange trøjer ) og find det rigtige hold for dig.

Hold 0 er Gå-hold, distance og fart øges gradvist fra uge til uge.

Hold 1 og 2 er hold for begyndere, her er der indlagte gåpauser i programmet, så langsomt uge efter uge øges distancen, så man lidt efter lidt kommer i bedre og bedre form.

Hold 3, 4 er for de lidt mere erfarende løbere, her indeles holdene efter fart fra 4:30 min/km - 7:30 min/km

Er du i tvivl hvilket hold du skal op på. Så start forsigtigt op, det er bedre at få en god oplevelse første gang, du kan altid rykke et hold op. hvis du mangler udfordring.

Evt. kan man jo lige tjekke næste holds program, også prøve løbe det for sig selv. Inden man skifter hold, i princippet bestemmer man selv hvilket hold man vil deltage på. Det er selvfølgelig også ok, at skifte lidt rundt på holdene, hvis man ikke lige føler sig helt oplagt på dagen. Har man ligge stille et stykke tid pga. skader, arbejde mm. kan det være en rigtig god ide, at starte forsigtigt op på et nyt hold. 

Se programmerne: HER

 

Hvorfor løbe = Motivationen til at løbe kan være mange forskellige, her er nogle af de mere generelle: Sundhed, bedre velvære, afstressende, bedre form, kammeratskab, naturen, bedre humør osv.

Løb evt. med en gang el. to før du melder dig ind i klubben.

Husk også at tilmelde dig Facebookgruppen, der laves masser af gode løbeaftaler udover mandagstræningen: Klik her

VELKOMMEN!

For indmeldelse klik ind på https://fko-betaling.dk/

  1. Opret jer som bruger
  2. Tilmeld hold
  3.  Søg efter løb i søgefeltet og vælg det hold der passer til jer, ved at trykke mere (som udgangspunkt Løb i FK Odsherred Voksne over 18 år)

  4. Tryk Tilmeld
  5. Tryk se kurv
  6. Tryk Gå til kassen
  7. Sæt hak i Jeg har læst og accepterer handelsbetingelserne.
  8. Tryk Afgiv ordre, og vælg betalingsmåde.